Mountain Trail Kurser
Dette er SPORTEN FOR ALLE!
I Sjællands Horse Park tilbyder vi forskellige kurser i Mountain Trail. Hvis du er nybegynder, du vil konkurrere i Mountain Trail, eller lære hvordan Mountain Trail kan hjælpe i din daglige træning og styrke dit partnerskab mellem dig og din hest, er der et kursus for dig. Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, tilbyder vi også enkeltundervisning.
Du kan læse alt om de individuelle kurser vi tilbyder nedenunder, eller find mere info om ene/dele lektioner her.
Vores Kurser:
- Come Learn
- Jeg og Min makker
- Unghestehold
Come Learn- Intro Mountain Trail Kursus

Come Learn
Intro Mountain Trail Kursus
3 timer i parken med instruktør
Pris: 425 kr. pr gang
Max 8 pladser
Her får du grundig intro, og vi får startet dig og din hest sikkert op. Efter intro træner alle In-hand, og der afsluttes med ridning, for de som ønsker det, eller der kan trænes videre In-hand.
Der undervises i gruppe, men med udgangspunkt i den enkelte ekvipage.
Come Learn arrangementet tager dig igennem et varieret udvalg af øvelser i parken, du får grundig guidning og hjælp til at give din hest en god oplevelse og løse de opgaver som I måske syntes er svære.
Instruktørerne vil til enhver tid hjælpe dig med at vurdere om din hest er klar til en forhindring eller ej, og det er ikke et krav at alle heste udfører alle forhindringer – der trænes altid med godt horsemanship og tilpasset den enkelte ekvipage. Vi forbeholder os til enhver tid ret til at afholde en ekvipage fra udvalgte øvelser af sikkerheds hensyn.
Alle kan deltage uanset om der ønskes ridning eller kun In-hand arbejde.
Børn er velkomne
Vi synes det er fedt at have de unge med, og derfor har vi altid ekstra instruktør tilknyttet hvis der er mere end 2 børn tilmeldt det samme arrangement. Aldersgrænsen for børn for at starte Mountain Trail er 6 år, dog skal disse være i følgeskab med en voksen hjælper. Juniorer fra 14 år + kan deltage uden voksen hjælper såfremt de er vandt til at håndtere hesten selv. Vi ser dog gerne at der er en voksen tilstede, ellers aftales dette seperat med os.
Praktisk:
Ankomst 30 minutter før kursus start. Hesten indlogeres i paddock, husk vandspand.
Medbring Grime/rebgrime og et godt tov, gerne tre meter, Rideudstyr, og gamacher til hesten.
Vi har grimer og tove som kan lånes, og har du ikke selv gamacher, kan de lejes hos os, 50 kr. / 4 stk.
Der må IKKE bruges Bandager da de kan rulle op og hænge fast!
Jeg og min makker

Mig og min makker
3 timer i parken med instruktør
Pris: 425 kr. pr gang
Max 8 pladser
Mountain trail skaber et unikt bånd mellem hest og rytter. Du har allerede været til et come learn og lært basis – men hvad så nu??
Nu kan du komme til makkertræning med din hest i Horse Park Sjælland. Ideen er at tage alt det du har lært til next level. Altså gøre jer to til vindere – sammen! Ikke i konkurrence forstand, men i samarbejde – uanset hvilken slags ridning I laver til dagligt. For Mountain Trail kan nemlig noget helt særligt, noget som alle ryttere gerne vil have med deres heste – hesten stoler på dig, og du stoler på hesten. Sammen kan I alt.
Forudsætninger: Du skal have været på et come learn, så vi hurtigt kan komme i gang med at gøre jer til de bedste makkere. Du kan arbejde på jorden, ridende eller begge dele. Din hest skal være mere end 2 år og du må gerne være barn med forældrehjælp.
Praktisk:
Ankomst 30 minutter før kursus start. Hesten indlogeres i paddock, husk vandspand.
Medbring Grime/rebgrime og et godt tov, gerne tre meter, Rideudstyr, og gamacher til hesten.
Vi har grimer og tove som kan lånes, og har du ikke selv gamacher, kan de lejes hos os, 50 kr. / 4 stk.
Der må IKKE bruges Bandager da de kan rulle op og hænge fast!
Kommende mig og min makker kurser
Unghestehold

Unghestehold
4 gange a 2 timer
Pris: 2000 kr
Max 5 pladser
Lær din unghest at komme byen og få et stærkt makkerskab at bygge videre på.
Vi gentager succesen fra foråret med endnu en gang ungheste hold.
Er din hest mellem 1-3 år og vil du gerne lære at tage i byen med den inden den skal være ridehest. Det kan du gøre nu, samtidig får I startet op med noget alm håndtering og let træning tilpasset den enkelte unghest i Mountain Trail. Vi træner i parken alle sammen.
Unghestehold er et forløb på 4 gange a 2 timer for maks 5 heste. Pris 2000kr.
1. gang: Hestene skal have lov til at lande i at stå i paddocks. Der vil være en ældre hest til at hjælpe dem med at bevare roen. Vi snakker teori omkring brug af grimer/rebgrimer, positioner til MT samt alm håndtering. Vi går en tur i parken.
2. gang: hestene lander i paddocks og når der er ro på, går vi i parken. Vi starter med at gå en tur i parken, hvorefter vi går i gang med nogle simple øvelser. Du får ca. 5-6 øvelser.
3. gang: hestene lander, vi går en tur i parken. Flere øvelser med hjem. Teori omkring øvelser foregår inden vi går i gang mens hestene falder til ro i paddcks. Du får igen gennemgået og prøvet 5-6 forhindringer mere.
4. gang: Vi cruiser – hestene er landet, vi går en tur i parken, laver alle vores øvelser og måske et par nye. Evaluering handler om at perspektivere træning frem til hvordan du kan bruge MT til at få en sikker og modig ridehest.
Lyder dette som noget for dig, skal du kontakte mig ved tilmelding. Jeg forventer ift. andres og din egen sikkerhed at du kan styre og gå med din unghest. Er den hingst skal den være meget velopdragen og håndteret så der ikke opstår farlige situationer.
Kommende Unghestehold
Udsolgt